Om Den Sorte Gryde
Den Sorte Grydes historie
Den første Sorte Gryde blev startet af Haci Onurlu i 1997. Haci drev forretningen i 1 år, men besluttede at sælge den, da der kom et godt tilbud.
Efter at have solgt forretningen fortrød Haci Onurlu dispositionen og besluttede at åbne endnu en forretning. Denne gang i Istedgade på Vesterbro. Forretningen blev hurtig en succes i kvarteret og i andre kvarterer. Et år senere åbnedes den anden Sorte Gryde på Amagerbrogade og 18 måneder efter, i juli 2002 den tredje på Jagtvej på Nørrebro. Samme år blev Den Sorte Gryde udnævnt til "Byens Bedste Burger 2002" på Internetsiden www.AOK.dk, lige som især burgerne jævnligt blev rosende omtalt i aviser og tidsskrifter. Navnet Den Sorte Gryde og i særdeleshed de store Buggi Burgere var nu kendt i det meste af København, og hørt om i mange af landets andre byer.
I 2000 havde Haci Onurlu etableret et storkøkken til forsyning af forretningerne. Køkkenet etableredes i et nedlagt posthus på Amagerfælledvej og samtidig med åbning af forretningen på Nørrebro blev det gjort tiltag til etablering af tidssvarende og fremtidsorienterede produktionsfaciliteter.
Der er pt. fire afdelinger af Den Sorte Gryde, men de udvider hurtigt.
Den Sorte Grydes koncept:
Den Sorte Gryde leverer frisk tilberedt traditionelt dansk mad og burgere i store mængder. De store mængder kan tages alvorligt. Burgeren, der serveres i hjemmebagt bolle består eksempelvis ca. 300 gram oksekød, en lille Barbecue indeholder ligeledes ca. 300 gram oksekød.
Alle råvarer leveres forarbejdede, men friske fra centralkøkkenet dagligt. Kunden ser oftest sin mad blive tilberedt, og inddrages i tilberedningen gennem tilvalg og fravalg af dressing, sovs, kartofler og andet tilbehør.
Etnicitet: Den Sorte Gryde er en multietnisk virksomhed, og dette anses som en af virksomhedens store styrker. Ejeren, Haci Onurlu, er født i Tyrkiet, maden er dansk og i medarbejderstaben, er der etniske danskere, tyrkere, afghanere, indere og islændinge.
